DDLAJ - Afleverings-automater på Hovedbiblioteket

• Analyse-stafet - Afleverings-automat
  
  
  
  
  
  
  
  I forbindelse med analyse-stafet opgaven skulle DDLAJJ arbejde med afleverings-automater på hovedbiblioteket. Vi skulle analysere automaterne ved brug af Don Norman’s design principper (Affordance, Signifiers, Constraints, Mapping, Feedback og Conceptual Model); Gestalt love og semiotik. Udover det skulle vi observere og forstå deres funktionalitet og brugerens måde at interagere med dem.
  Metodemæssigt har vi benyttet observer participant såvel som participant observer. Desuden har vi dokumenteret vores analyse ved at tage billeder.
  Billederne blev derefter taget op til yderligere analyse i vores kollaboratorie, hvor vi sammen diskuterede Norman’s begreber med henblik på at forstå og forklare designet bag afleveringsautomaten.
  
  
  
  
  
  Gulf of execution:
  
  
  Affordances:
  • Ingen synlige fysiske knapper på automaten, men en skærm er meget tydelig. Det afforder brugen af skærmen til input, for mere nuanceret og alternative handlinger.
  • Der er et hul ind til et bånd, som er stor nok til bøger, det afforder man lægger bøgerne derind.
  • Det grønne lys afforder at maskinen er klar til input. Ligesom grønt lys i trafikken fordrer at bilisten kører - også socio-kulturelt indlejret i vores underbevidsthed. Inden for semiotik ville dette betegnes som et symbol.
  Signifiers:
  • Det grønne lys samt det røde fungerer som signifiers. Det grønne lys hentyder til en handling som er tilladt mens det røde betegner en forbudt handling, til når automaten ikke virker eller ikke måtte bruges. Denne signifier er kulturelt indlejret og ville igen inden for semiotik være et symbol.
  • Påklistret label hvorpå der står ‘Kvittering”, som viser hvor kvitteringer bliver udskrevet. Ikke en del af det originale design.
  Mapping:
  • Der er uklar mapping mellem afslut knappen og udskrivningen af kvitteringen. Der hvor kvitteringen bliver skrevet ud, ligger et helt andet sted på maskinen (som ikke umiddelbart ligger i ens synsvinkel) og der er intet der signifer, at det er der den bliver skrevet ud, andet end et label (som burde være unødvendigt).
  Constraints:
  • Bøgerne kan kun stikkes ind et sted (fysisk constraint)
  
  
  
  Gulf of evaluation:
  
  
  Feedback:
  • Skærmen kan benyttes til at skifte automatens sprog. Derudover viser skærmen om automaten ikke virker eller om bøgerne blev afleveret. (Mangler måske at vise title og ikke bare antal bøger afleveret)
  • Når man afleverer, udskriver automaterne en afleveringskvittering
  • Hver gang man afleverer en bog i automaten, er der en tæller på skærmen, samt et grønt flueben for hver godkendt bog. Det grønne flueben er også et konventionelt symbol i semiotikken som betyder “godkendt” eller at en given handling blev korrekt registreret.      
  Conceptual Models:
  • For nogle af os lignede automaten ved første øjekast en flaskeautomat, som gav en idé om hvordan den skulle bruges.
  
  
  
  Gestalt love
  Men hensyn til gestalt love, har vi valgt at fokusere på skærmen som udgangspunkt
       - Law of proximity & Law of similarity
  
  
  (begge to anvendt i forbindelse med knapperne til at skifte sproget)

(Ekstra billeder til analyse)

• 
  

Analyse af 7-eleven kaffeautomater

Die Schöne: Christina, Jakob, Thomas & Stine

Vi har i gruppen valgt at kigge på kaffemaskinens mapping, affordances og signifiers. Metoder vi har brugt har været participant observer og interview. Vi har altså selv prøvet maskinerne af, hver for sig og sammen. Vi har desuden taget et billede af maskinen og analyseret det i fællesskab ud fra Normans begreber. Vi har også spurgt personalet i 7/11 om de ting vi ikke selv forstod ved maskinen. Man kunne også have benyttet sig af observer participant for at se om kunderne havde svært eller nemt ved at bruge maskinen eller lavet et contextual interview med kunden mens de fik kaffe.

Kaffeautomaterne i 7-eleven butikkerne har i alt 12 knapper, hvor 8 af dem er til kaffe, latte, cappuccino, macchiato og kold mælk. Her er der tale om god brug af signifiers og mapping, da der på knapperne står ”PRESS”, og da de desuden er placeret logisk ud for de forskellige funktioner. Dette gør produktet overskueligt og nemt at bruge. Man kan dog undre sig over, hvorfor de har valgt at have en knap, hvor der står “PRESS” ud for hver kaffevariant, da disse knapper kunne have fungeret som knap i sig selv. De har en affordance, der fortæller os, at vi kan trykke på dem. Funktionen ”kold mælk” kan også skabe forvirring, for er dette mælk til kaffen eller bare en kop kold mælk? Og i sådan et tilfælde, hvor meget mælk i forhold til størrelsen af koppen, som man har valgt? Der er desuden 2 metalringe i bunden af maskinen, som er en god signifier på hvor koppen skal stå.

De sidste 4 knapper er placeret i bunden og er til te. Ved siden af knapperne står teksten ”kogende vand” og ”start/stop”, men de 4 knapper er uden nogen form for signifier, hvilket stiller spørgsmål som ”hvorfor er der 4 knapper?” og ”hvilke knapper er til hvad?”.

Vi var inde i 3 forskellige 7/11s for at spørge, om de vidste, hvad de 4 knapper er til. Én vidste slet ikke, hvad de var til. I en anden 7/11 vidste de det heller ikke men prøvede at gætte sig til, hvad deres funktioner kunne være. Manageren kom frem og mente, at det var knapper til andre smagsvarianter der ikke var indbygget (bla. chai latte), men vi har set andre steder, hvor de har en chailatte maskine for sig selv, lige såvel som de har en kakaomaskine for sig selv. Manageren mente dog, at det var ret nemt at se, at det kun var den ene knap, der skulle bruges både til stop og start, og han havde aldrig oplevet kunder klage over maskinen. Om det så er fordi, at folk vælger ikke at klage over den slags, eller fordi vi er de eneste, der ikke helt kan forstå designet er så noget andet.

På trods af maskinens mange knapper og relativt ulogiske te-afdeling er maskinen nem at bruge på grund af de mange signifiers.

Analyse af DRs radioapp

Much Schön: Kenneth, Sune M., Bastian og Henrikke

Vi har i denne opgave analyseret DRs radioapp, som gør det muligt, at høre alle DRs radiokanaler på farten.

De gode signifiers som denne app indeholder er blandt andet, at det er utrolig nemt at se, hvilken radiokanal man hører, da der vises en hvid firkant rundt om radiokanalens logo, mens resten af logoerne har en grå firkant. Samtidig fremgår det også tydeligt af et stort billede, hvilket program, der spilles live. Når man skal starte med at høre radio, så er det meget overskueligt at afspille, da der er en playknap i venstre hjørne. Slutteligt er der en god overskuelig menubar i bunden, der gør det nemt at navigere mellem appens forskellige funktioner.

Samtidig er det dog kun logisk, for den vante smartphone bruger, at man kan scrolle både til højre/venstre op og ned, for at se henholdsvis flere kanaler og det fulde program for dagen. Her er ingen signifiers der viser at dette affordes, men dette er en typisk viden i hovedet for smartphone brugeren.

Under DR logoet er der en række bokse, som alle afforder en handling at ske.  Kanaloversigten i toppen afforder at man kan navigere rundt imellem de forskellige stationer, og dermed høre flere forskellige typer af radio. Man kan svagt ane en ekstra radiokanal ude i højre side, og man går som bruger derfor også ud fra at der er mulighed for at få adgang til disse kanaler.

Play-knappen i toppen af app’en afforderer at man kan afspille radioen ved at trykke herpå. Når man så er i gang med at afspille, vil denne playknap blive skiftet ud med en pause/stop knap.

Ligeledes kan man på oversigten over programmer, på den aktuelle radiokanal, også se de forskellige tidspunkter. App’en afforderer også, at man kan scrolle længere ned i app’en, og dermed se hvilke senere programmer, der kommer.

De forskellige radioprogrammer har hver især en lille pil, som hver især afforderer at man kan trykke på den for at få mere information omkring de enkelte programmer.

Når man skifter mellem radiokanalerne fører man fingeren fra højre til venstre. Dette er samme retning som man bladrer gennem en bog, og er derfor naturlig mapping. Man ved at man skal gøre sådan fordi at det er en viden man allerede har i hovedet.

Den feedback som anvendes i app’en, kører et gennemgående tema i form af en ændring i farve. Dette ses f.eks. når man vælger program eller radiokanal. Desuden anvendes evigheds hjulet som en indikation på at app’en arbejder på din kommando.

Der bliver som anvendt flere af Gestaltlovene (promixity, similarity, anomaly og continuation), som er med til at skabe balance og fuldendthed i skærmbillederne.