Vi har i vores opgave lavet en analyse af DSB’s app som man bruger den fra en Iphone. App’en gør det muligt, at bestille billetter til togrejser i hele landet, samt undersøge afgangs- og ankomsttider.
Når man første gang åbner app’en, starter man ud på ”Min Side”, og allerede der bliver man mødt af flere signifiers. I toppen af app’en er de klassiske 3 vandrette streger, som vi ud fra vores semiotiske forståelse genkender som en liste-knap. Hvis man trykker på denne knap, åbner der sig en menu, med oversigt over alle de funktioner, som app’en tilbyder. Denne oversigt har selvfølgelig titler i tekst, men der er også flere små ikoner (f.eks. en lup, som vi genkender som søgetegn), som vi forstår via semiotik.
Også i toppen står der ”Rediger”, hvilket man som bruger i første omgang bliver forvirret af, da der umiddelbart ikke er nogle emner på skærmen som ser redigerbart ud. Hvis man trykker på knappen, kan man se at der er nogle af emner på skærmen for nogle ekstra indstillinger.
App’ens mapping er til dels forvirrende og svær at gennemskue. I menu oversigten er der 2 punkter, som hedder ”Køb Billet” og ”Find Rejse”. Som både første- og flergangsbruger, kan disse 2 knapper skabe meget forvirring. Begge knapper afforder, at man kan købe en billet, og begge knapper har også en ”Søg Rejse” funktion. Hvis der er 2 knapper som i realiteten har samme funktion, skal man stærkt overveje at ændre noget.
App’en har god feedback, i og med den giver tydelig besked om, hvad der foregår. Hvis man vil åbne en ny del af app’en, vil skærmen ændre sig til et tog, som kører i ring, hvilket symboliserer at app’en arbejder. Derudover står der også “Vent venligst”, hvilket understreger at app’en er i gang med at udføre en handling.
For at eksemplificere brugen af app’en, har vi lavet en case, hvori en førstegangsbruger af app’en, skal benytte den. Vi kommer her ind på nogle af de førnævnte punkter, og forklarer hvordan de i praktisk brug kan skabe forvirring hos brugeren.
Vi har valgt at tage Goffman’s kernebegreber med i det omfang, at vi nævner begreberne, og giver vores bud på, hvorfor de kunne være interessante. Disse begreber kan forhåbentlig skabe et grundlag for en åben diskussion på holdet, om hvorvidt disse sociologiske begreber har relevans for en app som denne, eller om det er ude af kontekst.
- Signifiers, affordances – suuper!
SvarSlet- Case fed idé
- Ikon ---> symbol?
- Mapping af ”Find Rejse” og ”Køb Billet”? Burde det være Double affordances?
Har i gjort jer nogle overvejelser om hvorfor begge ting er med?
- Gestalt mangler ift. overskuelighed