Vi har observeret interaktioner mellem mennesker ved et busstoppested, med særlig fokus på brugen af mobiltelefoner - og gennem Goffmans begreber fra “Behavior in Public Places”. Vi placerede en observatør i og ved busskuret, og 3 andre på den anden side af gaden. På den måde kunne vi både observere detaljer i interaktion, men også have et overblik over hele situationen. Vi oplevede foreksempel at “venteområdet” ved et busstoppested strækker sig ud i en radius af mindst 10 meter fra skuret, forstået på den måde, at folk der venter på bussen gerne placerer sig relativt langt fra skuret.
Her følger 3 cases, eller relativt adskilte situationer i/ved skuret. Hver situation slutter når bussen kommer og de fleste ventende stiger på. I illustrationerne herunder er observatøren i skuret markeret OBS, og de observerede personer med forkortelser á la ÆK1 = Ældre Kvinde 1.
Vi analyserer hver case ud fra Goffmans begreber, og slutter af med en overordnet analyse.
1.Billede
Observatør (OBS) placeret lidt bag skuret. Ældre Kvinde 1 sidder på bænk. Ung Kvinde 1 taler i mobil, sætter sig i anden ende af bænk. Ung Kvinde 2 stiller sig uden for skur, finder mobil frem asap.
Ung Mand 1 samler skodder i og uden for skur, som en helt naturlig ting, går videre. Ung Kvinde 2 hører nu musik på telefon. Ældre Kvinde 2 stiller sig med rollator ved siden af Ældre Kvinde 1. Ung Kvinde 1 kiggede meget i én bestemt retning, men skiftede blikretning så snart en satte sig et sted, hvor hun kunne tænkes at kigge på vedkommende. Ung Kvinde 1 har puttet tlf i lommen. Nu kommer bussen, folk rykker ud til vejen, kigger mod bus.
Analyse:
Der hersker civil inattention. Mobiltelefonens rolle er for det første som emergency supply, men også en art involvement shield.
Civil inattention meget udpræget idet at de ventende ved busskuret (meget demonstrativt) ikke ser på Ung Mand 1, der samler skodder.
Man kan tale om etno-centrisme* idet at Ældre Kvinde 1 stiller sig nær Ældre Kvinde 2.
Ung Kvinde 1, der kigger i en anden retning, er (udover civil inattention) et eksempel på Goffman’s begreb embodied information, da hun via sit kropssprog og sin mimik viser, at hun ikke er interesseret i at blive interageret med. Det ses tydeligt, da hun vender sit blik væk fra manden, der nu havde sat sig i hendes synsfelt.
*Beskriver den tendes, at mennesker befinder sig bedst sammen med andre, der ‘minder om den selv’ (på den ene eller anden måde).
2.Billede
OBS stiller sig ind i hjørnet af skuret. Ellers tomt. Ældre Par kommer. Manden sætter sig fjernest fra OBS, kvinden i modsatte hjørne. Tavse, foldede hænder. Ung Mand står her kortvarigt, tjekker måske tid på tlf. Bussen ankommer, alle går ind. Yngre Kvinde løber nonchalant mod bussen (lever sig ikke helt vildt ind i det).
Analyse:
- Meget civil inattention, især mellem det ældre par.
- Kvinde der løber: Goffman bruger samme eksempel (man vil ikke være over-engageret i situationer) - man vil ikke gøre sig selv til grin, men man vil heller ikke komme for sent.
- Det gamle ægtepar, der kom til stedet sammen, men som derefter ikke talte til hinanden, er et eksempel på Goffman’s begreb away. De er helt klart fysisk tilstede, men de er mentalt ‘away’, da de står i deres egen verden uden at kommunikere og kigger i hver deres retning. De har lukket af for al interaktion.
3.Billede
OBS stadig i hjørnet af skuret. Mand sætter sig på bænk fjernest fra OBS. Ung Kvinde 1 kigger tidsplan ved siden af manden på bænken, ser ikke på ham, går videre. Ældre Kvinde gør det samme, i lang tid, men bliver i skuret. Flere bruger tlf som ur. Ung Mand sætter sig på bænken nær OBS, med avis, læser. Ung Kvinde 2 uden for skur ser kort på sin tlf. Ældre Kvinde nr 2 står endnu længere væk fra skuret. Yngre Par på kanten af skuret (nær OBS) tager selfie m tlf. Ung Kvinde 3 stiller sig ved bænken mellem de to mænd. Ældre kvinde, der så på tidsplan, tygger tyggegummi og kigger en del på selfie-parret. Ung Kvinde 3 ved bænken har nu sat sig ned efter ca 2 min. Ung Kvinde nr 1 har telefonen fremme, efter at have stået flere minutter uden. Men kun kort. Yngre Par kigger billeder på deres telefon (måske).
Analyse:
Folk anerkender at der er andre der venter på bussen, men udover det er der ingen interaktion imellem dem. Det er er et godt eksempel på Goffman’s begreb civil inattention.
Her er der også 2 gode eksempler på public emergency supplies, både avis og mobiltelefon. De bliver altså brugt som redskaber til at afskære sig for kontakt. Men man kan også se på det som en form for involvement shield.
I dette eksempel kan man se at folk løbende placerer sig så langt væk fra hinanden som muligt (selvfølgelig indenfor rimelighedens grænser). Dette er et eksempel på begrebet embodied information, da de nonverbalt gennem kropssprog viser at de ikke vil interageres med (hvad enten det er bevidst eller ubevidst).
Generelt:
Folk kigger meget demonstrativt mod bussen - vil signalere, at de er utålmodige (‘på vej’).
Busskuret udgør kun en lille del af selve ‘ventepladsen’, som strækker sig ca. 10 meter radius fra selve skuret. Telefonen som involvement shield står i kontrast til Goffman’s definition, men den giver mulighed for at udtrykke ting som står helt uden for situationen og giver dermed en form for “aflåst rum” der har lidt samme muligheder som Goffman’s eksempel (et aflåst badeværelse). Da ingen kan se hvad du laver på din telefon (uden at bryde reglen om civil inattention), kan du dermed foretage dig ting med den, der netop ikke kommer andre ved. Du beholder dit fysiske “gameface” på, men kan sænke paraderne gennem din telefon. Det samme kunne have været en mulighed på Goffman’s tid (man kunne skrive i en notesbog mens man venter på bussen), men dette kunne måske tolkes som en afvisning af situationen, the gathering-at-large. Det der adskiller telefonen fra fx en avis (de er begge public emergency supplies), er at man kan agere “i” telefonen. Man kan udtrykke følelser uset gennem den - samtidig med at man skjuler dem. Det kan ses som embodied information, at de ikke vil snakkes med mens de bruger tlf’en.
Kort opsummering af tlf’ens rolle i konteksten ‘busskur’
- Tlf som involvement shield, da man på tlf’ens lille, forholdvis private (i hvert fald iflg. normerne, der siger, at man helst ikke skal kigge andre over skulderen når de bruger tlf). Man kan altså (i teorien) lave noget out of role på tlf’ens interaktive skærm.
- Tlf som public emergency supply, da den muliggør en kort underholdning/tidsfordriv mens man venter på bussen, mens den samtidig signalerer, at man ikke er passiv.
- Tlf som subordinate, main involvement: Det er det der optager hoveddelen af brugerens opmærksomhed, indtil bussen ankommer (dominant involvement).
- Tlf som middel til away - ligesom Goffman’s eksempel med den psykisk syge, der tog sit tøj over hovedet for at aflukke sig verden. Man kan bruge smartphone til at komme i et stadie, hvor man kan være et andet sted mentalt. (det samme gælder (måske i højere grad) øresnegle).
1. Det ville først og fremmest kunne der var blevet gjort overvejelser i analysen over observatørens rolle, da de indgår i situationen og dermed har betydning for hvordan de observerede argere.
SvarSlet2. Når man i eksempel 1 siger at den unge kvinde viser at hun ikke vil interageres med med sin mimik og kropsprog kunne man uddybe hvad det er for nogle mimiker der symbolisere dette.
3. Det kan måske diskuteres om hvorvidt telefonen er et involment shield, da Goffman siger at et involment shield tillader brugeren at gøre ting der normalt vil resultere i negativ respons. Det kan her så overvejes om mobil telefon tillader dette.
4. Have fokus på hvordan via emergency supplies at den ufokuseret interkation også bliver en fokuseret interaktion
5. Man kunne også være kommet ind på hvordan mobil telefonen som brug til at undgå opfattelsen af “lolling” - "The problem of maintaining an appropriate main involvment has special bearing on street behaviour” “.... involves a domination objects that leaves the actual focus of attention free for other things”