Vores opgave var at vælge en bil og analysere bilen som interface,
når man sidder på førersædet.
Vi har valgt at analyserer BMW X1, som var den bil vi have til
rådighed.
Det første vi har grebet fat i, er noget så simpelt og vigtigt som
nøglen.
Tradition og trancendens:
Vi kender alle til hvordan den konceptuelle model af en nøgle ser
ud. Nøglen til BMW’en trandenderer til en noget nyere model – altså formen har
en udformning, som minder om en nøgle, selvom den mangler selve nøgleskaftet,
som man låser op ved. Her låses der op med knapper, som skal trykkes på
(affordances).
Selvom nøglen ikke ligner den traditionelle nøgle, så vil man
alligevel, ud fra den givne kontekst at man fx køber en bil, vide at denne
klods er nøglen – den ligner ikke, men de fleste vil forstå hvad det er.
Funktion:
De fleste af os har en generel forståelse for hvad en nøgle kan og
gør. På den trandencerede nøgle hos BMW finder vi tre pushable knapper – de har
hver deres funktion:
- Øverst: Låser bilen op.
- Midten (BMW logoet): Låser bilen.
- Nederst: Åbner bagagerummet.
De har alle godt signifiers, som viser hvad hver knap gør.
Konventioner og standarder:
BMW har, i en vestlig konceptuel model, et varemærke som kendetegnes
ved tysk kvalitet i form af stor ydekræft, funktionalitet og enkel æstetik.
Bilen har været fundament for mange yderligere konventioner om det
såkaldte ‘dashboard’, der er blevet videreført i eksempelvis computeren.
BMW’en beholder den traditionelle konvention om et analogt RPM- og
speedometer, men har samtidigt implementeret en digitalt interface imellem, som
indeholder advarselstegn.
Rattet -
Tommelfingerfunktioner;
Venstre - + & - styrer volumen i bilen (både i opkald,
radio/aux/CD. Telefonsymbolet fungerer som ‘tag opkald’, ansigtet aktiverer
siri/mobil kommunikation med din telefon.
Bilens 3 betjeningselementer, der sidder bagved rettet, er opdelt i
3 kategorier: Blinklys, Vindusviskere, fartpilot.
-
Øvre-venstre betjeningselement styrer
blinklysene ((mapping; op-til højre, ned-til venstre) Klikfunktion)
- Nedre-venstre betjeningselement kan aktiverer
fartpilot.
-
Højre betjeningselement styrer vindusviskere
(nøk op-3 visk, klik op-konstant)
-
Knappen i midten styrer automatisk
viskefølsomhed. - knappen i midten= automatisk vindusvisk.
-
Højre betjeningselement kan også styrer
sprintlervæsken (ulogisk mapping) - frem=bagruden, tilbage=forruden.
Gestaltanalyse:
Udfra gestaltlovene har vi også analyseret os frem til at følgende
love gør sig gældende i bilen:
Laws of proximity
Knapperne ligger i grupper, og derved har vi en formodning om, at de
har en relation til hinanden og til én funktion.
Laws of similarity
Ligeledes forventer vi at de knapper som ligner hinanden hører
sammen (radio-knapperne til at skifte kanaler, de to sædevarme-knapper)
Uniform connectedness
Opdelingen af moduler sker også med f.eks. ’stregen’ mellem Air-con
og radio-modulet. Vi formoder derved, at de to moduler er separate og styrer én
ting hver.
Semiotik:
Bilen har mange funktioner, der
alle skal kunne betjenes fra førersædet. Dette medfører en overvældende mængde
muligheder, i form af knapper, knobs og lignende der redegør for deres funktion
ved hjælp af ikoner.
Ved betjeningen af aircondition
er der et samarbejde mellem ikonisk og symbolsk semiotik; sædet og rattet
afbildes ikonisk, ved en simpel tegning af disse, mens varmen i sig selv
illustreres symbolsk i form af bølgende pile der stiger opad.
Den bølgende pil som et
symbol for varme bygger anskueligvis på en konceptuel model hos brugeren, hvori
varme stiger opad, samt at varme kan forvrænge synet, såsom når luften ‘bølger’
i mødet mellem kold og varm luft. Ild havde været et andet oplagt symbol for
varme, men det medbringer konnotationer man næppe ønsker at finde i en bil.
Iblandt knapperne finder vi også indexical signs, en iøjenspringende
én værende ‘emergency light’-knappen, der bruges i forbindelse med en ulykke.
Den forestiller det skilt man sætter bag bilen i forbindelse med motorstop el.
lign., og har altså et indeksikalt forhold til en malfunktion i bilen.
Af: Frederik, Fritjof, Lui og Regitze
Kritik af analyse af en bils interface set fra førersædet
SvarSletGenerelt:
Billeder ville være gode til at supplere med, da selvom i forklarer hvordan og hvorledes de forskellige knapper/betjeningselementer fungerer og hvor de sidder, er det svært at ”gætte” sig frem til det egentlige billede af bilens interface. Det gør det sværere at vurderer hvorledes i formår at beskrive disse funktioner korrekt og derved give kritik.
Hvilke elementer fokuseres der på? Er nogen udeladt? Hvorfor? Der er visse emner der ikke er gået så meget i dybden med.
Hvad siger designet om BMW? Hvilke målgrupper er designet tiltænkt? Hvilket udtryk er de gået efter?
Tradition og trancendens:
Konceptuelle model af en nøgle ser ud? Altså at man har en del af nøglen der stikkes i en lås for derved at låse op, eller generelt bare udseendet af en ”standart” nøgle? Korrekt brug af ordet konceptuel model?
Signifiers på nøglen? Hvordan ser de ud?
Knappen i midten er et BMW logo men også til at låse bilen? Hvordan hænger det sammen med gode signifiers?
Konventioner og standarder:
”Bilen har været fundament for mange yderligere konventioner om det såkaldte ‘dashboard’, der er blevet videreført i eksempelvis computeren.”
Generelt bare uddybning af hvad der egentlig menes med de sætninger under dette afsnit.
Manglende billede af det digitale interface, da de billeder vi selv kunne finde var utydelige og viste ikke videre funktioner som i nævner.
Tommelfingerfunktionerne:
Ansigtet er lidt ”utydelig” i forhold til aktiveringen af siri/mobil kommunikation. Specielt fordi siri er et program baseret på engelsk tale.
Mapping af betjeningselementerne:
Rigtig svært at kommenterer på uden billeder af elementerne der snakkes om.
Kræver umiddelbart kendskab til de forskellige funktioner. Ikke angivet ved signifiers?
Sprinklervæske: nok nærmere et ”quality of life” designvalg end god mapping.
Indeksikalt/ikonisk semiotik hvad angår havariblink knappen, da man også bruger denne funktion i andre tilfælde for at angive fare, ikke nødvendigvis kun når bilen går i stykker.
Gode punkter:
Meget kort men god gestaltanalyse, hvor der bliver nævnt de love vi umiddelbart selv kunne forestille os og finde frem til var gældende.
Samtidig var jeres semiotikanalyse også rigtig god og væsentlig mere dybdegående end gestaltanalysen, og gode eksempler givet i sammenhæng med afsnittet.
Kommet ind på rigtig mange elementer som er blevet uddybet i større eller mindre grad.
- Die Schöne