Analyse af DSB billetautomaterne på Aarhus Banegård, type A

Die Schöne: Christina, Jakob, Thomas & Stine

Vi har i vores analyse valgt at tage udgangspunkt i 'pendleren' - personen, som er vant til at bruge maskinen og ønsker at få billetten på en nem og hurtig måde.
Vi har desuden valgt at fokusere på displayet og på den kontekst, som automaten indgår i.

Banegården er et transitområde for flere typer besøgende; personer som er der i forbindelse med togrejse og besøgende fra Bruun’s Galleri, som ligger i forlængelse af Banegården. Denne blanding af hensigter på stedet påvirker placeringen af billetautomaterne, da de ikke skal stå i vejen eller på anden måde forvirre folk, som ikke er kommet for at rejse med tog. Samtidig skal de også være iøjnefaldende nok til, at folk der skal have en billet kan få øje på dem og tilpas diskrete, så folk ikke føler ubehag ved at bruge dem.
På vores feltstudie så vi, at automaterne på gangarealet er placeret i modsatte side af spornedgangene, og står langt ind mod væggene og væk fra travle indgange, så de så vidt muligt ikke står i vejen for de besøgende. På amatør-skitsen herunder ses opbygningen af banegårdens primære arealer, hvor de tre røde firkanter i gangen er dobbelt automater, med en automat på hver side, mens de 4 røde rektangler er vægautomater, som er indbygget i væggen. Det kan antages at automaterne på gangen er henvendt til dé besøgende som enten kommer fra Bruuns Galleri, opholder sig i gangarealerne, eller blot ikke har opdaget automaterne i forhallen. Samtidig har de besøgende, der kommer fra hovedindgangen mulighed for at vælge mellem automater til venstre og automater til højre.
På banegården observerede vi, at folk har en tendens til at holde til højre, når de bevægede sig igennem bygningen, hvilket skyldes de kulturelle konventioner, som vi har indlært pga. de regler, vi kender fra trafikken. Derfor observerede vi også, at automaterne til højre virker mere synlige og dermed bliver brugt oftere.

Brug:
Billetautomaten har ligesom andre betalingsautomater en betalingsfunktion. Dette påvirker hele konteksten som brugen af automaten er i, da brugeren bevidst eller ubevidst kræver en vis privathed i forbindelse med betalingen af billetten. Ved vores feltstudie undersøgte vi automaten, og lagde mærke til, at betalingsinterfacet sidder så tilstrækkeligt dybt inde i maskinen, at brugerens indtastninger kun kan ses, hvis andre står direkte op ad brugeren. Af samme grund er der heller ingen diskretionslinjer, da dette ikke er nødvendigt. Dette gælder dog mest den erfarne bruger, hvorimod en førstegangsbruger automatisk vil udvise en vis forsigtighed/usikkerhed i forbindelse med brugen af automaten.
Til dette er det oplagt at benytte rollerne: operator, performer og spectator fra Peter Dalsgaard og Lone Kofoeds tekst “Performing perception”, fordi brugeren, med udgangspunkt i en førstegangsbruger,udfører sin main involvement i form af at købe en billet. Samtidig er der, i og med at det er et offentligt rum, altid tilskuere eller imaginære tilskuere, hvor brugeren mere eller mindre ubevidst performer overfor omgivelserne, altså er opmærksom på om der f.eks. er folk i nærheden af hende. Med denne udadvendte opmærksomhed følger det tredje begreb “spectator”, hvor brugeren i bekymring sætter sig i eventuelle tilskueres sted og tænker over, hvordan de ser hende og hendes benyttelse af automaten.


Display:
Signifiers:
Øverst i displayet er der en oversigt over de stadier man skal igennem, når man køber en billet. Det bliver signified med fed font hvor man er i processen.
Derudover er alle automaterne lavet efter at skulle kunne stå udendørs, og hermed i mørke, hvilket vi ser ved en signifier i form af et blinkende lys over tastaturet.
Herudover er der forskellige modeller på banegården, muligvis efter alder. Model 1 har mørkeblå mærkater ud fra hver funktion og betydeligt flere af dem i forhold til model 2. Det kan tænkes at model 1 er den ældste, da vi også oplevede dårlige berøringsfølsomhed ved denne, som er et generelt fænomen hos de ældre automater. DSB har sandsynligvis været opmærksom på denne fejl i de gamle modeller og derfor lavet nye og bedre automater med forbedrede funktioner.   

 

Constraints:

Der er constraints i form af, at man ikke kan trykke minus, hvis man ikke har valgt et antal billetter, og man kan heller ikke gå videre i bestillingsprocessen, før man har valgt mindst 1 billet.

En anden constraint er at man ikke kan sætte sit betalingskort ind i automaten, før man har afsluttet bestillingsprocessen. En anden slags constraint gør sig gældende, når man har sat kortet i, hvor maskinen beder én om ikke at fjerne kortet. Alt dette kan kaldes “interlock constraint”, da maskinen sørger, for gennem constraints og signifiers, at bestemte sekvenser skal gennemføres i en bestemt rækkefølge.
Mønt-inputtet har også en lille constraint, da man kun kan sætte mønterne ind lodret og ikke vandret.

 

Feedback:
Feedback findes i skærmbilledet ved at de forskellige funktioner skifter farve og fremhæves, når man trykker på dem. Der bruges ikke lys ved input af mønter, kort eller sedler, men der bruges i stedet tekst på displayet i form af “vent venligst - din billet udskrives” fulgt af en mekanisk lyd, hvilket er en typisk feedback folk kender fra især printere.    

Affordances:
Af affordances er der visuelle knapper, som folk ved de skal trykke på, da der ikke er fysiske knapper med bogstaver eller ord. Desuden er der to håndtag med to kroge, som folk kan støtte sig til og hænge deres tasker mm. på.