Analyse af Google Maps - Det Vertikale Komfur

Analyse af Google Maps

Link til tilhørende powerpoint:

https://www.icloud.com/keynote/AwBWCAESEJ898O_-Dr5H7ggVkdR1xtwaKjLYTMkU1eBr3EbgBrv8b9dnKl2Xv_wq7S2e5DB-jhf1rfBCM9dfi4d0aQMCUCAQEEIFuzfLC83wFG9VKe0h8--xcHkg1NLNAmyFSbkcfL32zu#Analyse-stafet

Præsentation

Vi har valgt at begrænse os ved kun at tage udgangspunkt i navigationsfunktionen, som er den primære funktion i appen

Metode - hvordan gjorde vi?

Case 1
Intercity: (Android)

• Offentlig transport
• Vant bruger af appen
• Lige flyttet til Århus - er nødt til at stole på appen
• Rute-beskrivelse

Rute: Fra Schön til Aarhus Hovedbanegård hurtigst muligt

Case 2
Local:(iPhone)

• På cykel
• 15 minutter til at nå til vigtigt “møde”
• Kender kun bygningsnummeret
• Ny bruger af appen
• Voice-gps

Rute: Fra Schön til Sø-auditorium 1264

• I case 1 sendte vi Benjamin afsted på egen hånd, for at få den individuelle oplevelse af rejsen.
• Fokus var på, at Benjamin skulle opleve situationen, leve sig ind i den, og rapportere bagefter
• I case 2 blev Tobias sendt afsted præcis kl. 13:15 og skulle være til “møde” 13:30

Metodeovervejelser

• Hvordan er det en situeret aktivitet at finde vej?
• Kan man overhovedet måle en navigationsapps kvalitet på, hvorledes appen tager højde for, at det at finde vej i høj grad også er en situeret aktivitet?
• Vi har forsøgt at opstille to forskellige situationer at analysere appen ud fra
• 1. I den ene situation er bruger mindre kendt i Aarhus, men vant bruger af appen
• 2. I den anden situation er bruger kendt i Aarhus og har været vant til at bruge den indbyggede navigationsapplikation på iPhone

1. Hvordan fungerer appen i en situation, hvor man er nødt til at stole mere på den(ikke kendt i Aarhus) og er nødt til at reagere hurtigt på de informationer den giver(offentlig transport)

2. Hvordan fungerer appen i en situation, hvor man ikke nødvendigvis er nødt til at stole blindt på den(kendt i Aarhus), men er under et tidspres

Styrker og begrænsninger i metodevalg

• Vi har valgt et fokus på den kvalitative metode, det specifikke.
  Dette gav os et subjektivt indblik i oplevelsen.
• Et fokus på den kvantitative metode kunne have givet et mere generelt billede af appen.
• Vi kan ikke observere uafhængige brugere, som vi har kunnet gøre med andre objekter i analyse-stafetten
• Vi har været nødt til selv at opstille situationer og vi har selv stået for udførelsen af dem
• Man kunne have valgt at fokusere på Normans begreber og Gestaltteori for udelukkende at analysere appen som designartefakt, men vi har fokuseret på situation, hvilket vores brug af teoretisk viden afspejler

Analyse af case 1

Brugeren har til formål at komme fra Schön-bygningen i Katrinebjerg til Hovedbanegården, med snarest mulige afgang. Han bruger google maps appen i Android til at søge efter lokalisationen, og vælger derefter den første rute.

(Prework) Der opstår lidt forvirring omkring hvornår han skal gå, og umiddelbart tænker han at han skal nå bussen til kl 11.50, men derimod var det det tidspunkt man skulle starte sin rejse på.

(Location 1) Bruger begynder at følge ruten, og kan se at markøren for min lokalisering følger ham

(Location 2) Brugeren kommer her til hvor han rent faktisk burde stå på. Han observerer at den bus han skal med (2A) afgår fra dette stoppested, men i hans tiltro til google maps følger han planen til det sted hvor appen siger han skal stå på, da der er et godt stykke til destinationen endnu.

(Location 3) Da han ankommer til den angivne destination for påstigelse af bussen, ser han at der intet busstoppested er, og bliver derfor nødsaget til at korrigere hans planlagte navigationsrute. Han ender dermed med at handle situeretet. Han observerer endnu et busstoppested på den anden side af lyskrydset og bevæger sig over imod det.

(Location 4 + 5) Ved nærmere inspektion af det næste busstoppested fremgår det ikke af tavlen at bus 2A afgår fra dette stoppested på trods af det ligger på ruten. Han vælger derfor at løbe tilbage til tidligere stoppested hvor han kun med nød og næppe når at fange bussen.

(Location 6) Efter tidligere svigt fra appen er brugeren lidt mere mistroisk over for appens troværdighed og vælger derfor nøj at følge hans lokalisering på GPS-trackeren. På et tidspunkt kører bussen væk fra den anskrevne rute, og brugeren er dermed igen tvunget til at tænke situeret. I og med at han er bundet af bussens restriktioner er den eneste korrektion brugeren kan foretage sig at stige af bussen og søge en ny rute fra hans nye placering. Før brugeren når at handle, finder bussen dog tilbage på den anskrevne rute, så brugeren når ikke at korrigere hans adfærd.

(Location 7 + 8) Destinationspunktet for afstigning formår at være præcist og brugeren når endelig frem til destinationen. Dog med en afvigelse på 5 minutter, som er forholdsvist meget på en kun 20 minutter lang tur.

Analyse af case 2

• Voice-search
• Den tog udgangspunkt i, at jeg var gået ud af store schön, selvom jeg var ved kantinen
• Der var clash mellem voice-over og rute, da jeg tog en detour på grund af vejarbejde
• Appen fastholdte samme rute, selvom jeg havde taget en anden
• Selv da jeg kom tilbage på ruten efter en omvej, korrigerede den ikke ruten
• Tracking er for langsom

Resultater - opsamling

• Google Maps og andre navigationsapps forudsætter, at mennesker lægger en plan og følger den, men det at finde vej er i høj grad en situeret aktivitet
• Appen kan ikke forventes at tage højde for alle omstændigheder i en situation
• Signifiers: Appen er gennemsyret af dårlige og manglende signifiers
• Ex: Den blå lokations-pil er håbløs, da man får indtryk af at den peger i den retning man skal, men derimod blot følger ruten.
• Ex: Mangel på signifier for, hvordan man starter ruten.
• Ex: Mangel på tydelige signifiers for hvad der kan trykkes på.
• Indikator har samme farve som busrute - svært at skelne