Analysestafet - momondo.dk
Fritjof, Frederik, Regitze & Lui
Heuristisk Evaluering:
Vi har anvendt metoden, heuristisk evaluering, hvor vi individuelt har besøgt hjemmesiden med målet om, at finde en rejse fra Billund til Istanbul. Under sekvensen har noteret positive og negative bemærkninger omkring hjemmesidens tilgængelighed på baggrund af Jakob Nielsens 10 Usability Heuristics for user interface design. Efter den individuelle evaluering af hjemmesiden, har vi opsamlet de primære problemer vi hver især har noteret, og sammen skrevet de primære problematikker.
Vi var 4 evaluatorer, dog uden observatør, idet vi erkendte at vi alle er mere eller mindre erfarne internet gængere. Derfor retter vores heuristiske evaluering en målgruppe, der tilegner sig unge danskere i 20-års alderen.
Visibility of system status
Søgningsfeedback har form af en progress bar, der følger søgemaskinens resultater. Resultaterne opdateres derudover live.
Match between system and the real world
Ordet ‘Bedst’? Meget vagt - betyder det den mest luksuriøse rejse, bedst anmeldte eller noget helt tredje? (Svar: bedst anmeldte)
Trip Finder og Prisagent er umiddelbart nye ord, men man kan få en detaljeret beskrivelse, hvis man trykker på det - uden at gå væk fra momondo.dk
På trods af enkelte fremmedord bruger de ellers et alment sprog, uden nogen fremmed terminologi.
User control and freedom
Når du bliver videreført til en ekstern hjemmeside, så kan man nemt lukke hjemmesiden, idet at momondo bliver liggende i en fane for sig.
Det er let at ændre på sin søgning, fordi søgningsbaren konstant er synlig i toppen af hjemmesiden under menuen.
De ekstra tilvalgsmuligheder i søgningsbaren skifter plads, efter man har søgt efter rejse, hvilket gør det forvirrende at ændre fra tur-retur til en enkelt tur.
Consistency and standards
Farveskema-anvendelse fortæller meget om sammenhæng mellem funktioner, og hjælper derved også med at navigere de enkelte elementers funktioner og ‘vægt’.
Error prevention
Momondo beholder gemte søgningsinformationer, hvis du forlader siden, og senere vender tilbage.
Den beholder dog ikke valget mellem billigste, hurtigste eller bedste rejse.
Hvis man vælger tur-retur, og derefter enkeltrejse, men så fortryder og vælger tur-retur igen, så bliver hjemrejsesdatoen sat til samme dag som afgangsrejsen automatisk, uden feedback.
Recognition rather than recall
Informationerne står altid i den cyane bar, så du kan altid rette din rejse.
Det samme gælder information om hvordan du har filtreret rejsesøgningen.
Aesthetic and minimalist design
CMYK-farveskema tillader konnotativt et neutralt, men farverigt udtryk, og de klare farver giver en højst synlig opdeling af sidens indhold.
Ikoner, som eksempelvis smileys, giver detaljeret information om deres betydning, hvis musen svæver over ikonet.
Æstetisk sjusk i filter-sidebaren. Teksten står til dels udenfor de grå kasser.
Help users recognize, diagnose, and recover from errors
Du kan ikke rigtigt lave en fejl, medmindre du reelt betaler for en forkert bestilling, og du læser forkert - dette sker oftest på eksterne hjemmesider.
Help and documentation
Hjælp-knappen sidder i toppen af siden fremfor nederst.
Alle hjælpe-spørgsmålene er delt ind i kategorier, men der er INGEN søgefunktion for spørgsmål.
Når man trykker på hjælp-ikonet åbner den en ekstern fane, så du kan fortsætte hvor du slap på momondo, når du har fået løst dit problem.
Gestalt:
Fritjof fremlægger en lille gestalt analyse for jer, som en lille afrunding på fremlæggelsen.
- I forhold til analyse af Momondo hjemmesiden, hvad kan bruget af den heuristiske evaluering bidrage med?
SvarSlet- Hvordan kan det være, at i har valgt at bruge 4 evaluatorer i stedet for at bruge 3 samt en observatør? Havde dét at have en observatør gjort en forskel?
- Havde det påvirket evalueringen, hvis målgruppen var anderledes, f.eks. mere blandet?
- God observation/refleksion over hvad ’bedst’ egentlig betyder.
- Afsnittet med ’consistency and standards’ kunne med fordel uddybes. Hvad menes der med, at farveskemaet fortæller meget om funktionerne og navigationen?
- Hvad menes der med fejl i forhold til eksterne hjemmesider?
- I bruger Jakob Nielsens 10 heuristikker men har kun nævnet 9. Hvordan kan det være, at i har valgt ikke at inddrage ’flexibility and effiency og use’ heuristikken?
- Når i nævner at i vil bruge gestalt-principperne, ville et kort afsnit om dette være en god idé at have med.