Analyse af brug af mobiltelefoner ved busstoppesteder - Ud fra Goffman's begreber - DDfourSOME

Vi har observeret interaktioner mellem mennesker ved et busstoppested, med særlig fokus på brugen af mobiltelefoner - og gennem Goffmans begreber fra “Behavior in Public Places”. Vi placerede en observatør i og ved busskuret, og 3 andre på den anden side af gaden. På den måde kunne vi både observere detaljer i interaktion, men også have et overblik over hele situationen. Vi oplevede foreksempel at “venteområdet” ved et busstoppested strækker sig ud i en radius af mindst 10 meter fra skuret, forstået på den måde, at folk der venter på bussen gerne placerer sig relativt langt fra skuret.

Her følger 3 cases, eller relativt adskilte situationer i/ved skuret. Hver situation slutter når bussen kommer og de fleste ventende stiger på. I illustrationerne herunder er observatøren i skuret markeret OBS, og de observerede personer med forkortelser á la ÆK1 = Ældre Kvinde 1.

Vi analyserer hver case ud fra Goffmans begreber, og slutter af med en overordnet analyse.

1.Billede

Observatør (OBS) placeret lidt bag skuret. Ældre Kvinde 1 sidder på bænk. Ung Kvinde 1 taler i mobil, sætter sig i anden ende af bænk. Ung Kvinde 2 stiller sig uden for skur, finder mobil frem asap.

Ung Mand 1 samler skodder i og uden for skur, som en helt naturlig ting, går videre. Ung Kvinde 2 hører nu musik på telefon. Ældre Kvinde 2 stiller sig med rollator ved siden af Ældre Kvinde 1. Ung Kvinde 1 kiggede meget i én bestemt retning, men skiftede blikretning så snart en satte sig et sted, hvor hun kunne tænkes at kigge på vedkommende. Ung Kvinde 1 har puttet tlf i lommen. Nu kommer bussen, folk rykker ud til vejen, kigger mod bus.  

Analyse:

Der hersker civil inattention. Mobiltelefonens rolle er for det første som emergency supply, men også en art involvement shield.

Civil inattention meget udpræget idet at de ventende ved busskuret (meget demonstrativt) ikke ser på Ung Mand 1, der samler skodder.

Man kan tale om etno-centrisme* idet at Ældre Kvinde 1 stiller sig nær Ældre Kvinde 2.

Ung Kvinde 1, der kigger i en anden retning, er (udover civil inattention) et eksempel på Goffman’s begreb embodied information, da hun via sit kropssprog og sin mimik viser, at hun ikke er interesseret i at blive interageret med. Det ses tydeligt, da hun vender sit blik væk fra manden, der nu havde sat sig i hendes synsfelt.

*Beskriver den tendes, at mennesker befinder sig bedst sammen med andre, der ‘minder om den selv’ (på den ene eller anden måde).

2.Billede

OBS stiller sig ind i hjørnet af skuret. Ellers tomt. Ældre Par kommer. Manden sætter sig fjernest fra OBS, kvinden i modsatte hjørne. Tavse, foldede hænder. Ung Mand står her kortvarigt, tjekker måske tid på tlf. Bussen ankommer, alle går ind. Yngre Kvinde løber nonchalant mod bussen (lever sig ikke helt vildt ind i det).

Analyse:

• Meget civil inattention, især mellem det ældre par.

• Kvinde der løber:  Goffman bruger samme eksempel (man vil ikke være over-engageret i situationer) - man vil ikke gøre sig selv til grin, men man vil heller ikke komme for sent.
• Det gamle ægtepar, der kom til stedet sammen, men som derefter ikke talte til hinanden, er et eksempel på Goffman’s begreb away. De er helt klart fysisk tilstede, men de er mentalt ‘away’, da de står i deres egen verden uden at kommunikere og kigger i hver deres retning. De har lukket af for al interaktion.

3.Billede

OBS stadig i hjørnet af skuret.  Mand sætter sig på bænk fjernest fra OBS. Ung Kvinde 1 kigger tidsplan ved siden af manden på bænken, ser ikke på ham, går videre. Ældre Kvinde gør det samme, i lang tid, men bliver i skuret. Flere bruger tlf som ur. Ung Mand sætter sig på bænken nær OBS, med avis, læser. Ung Kvinde 2 uden for skur ser kort på sin tlf. Ældre Kvinde nr 2 står endnu længere væk fra skuret. Yngre Par på kanten af skuret (nær OBS) tager selfie m tlf. Ung Kvinde 3 stiller sig ved bænken mellem de to mænd. Ældre kvinde, der så på tidsplan, tygger tyggegummi og  kigger en del på selfie-parret. Ung Kvinde 3 ved bænken har nu sat sig ned efter ca 2 min. Ung Kvinde nr 1 har telefonen fremme, efter at have stået flere minutter uden. Men kun kort. Yngre Par kigger billeder på deres telefon (måske).

Analyse:

Folk anerkender at der er andre der venter på bussen, men udover det er der ingen interaktion imellem dem. Det er er et godt eksempel på Goffman’s begreb civil inattention.

Her er der også 2 gode eksempler på public emergency supplies, både avis og mobiltelefon. De bliver altså brugt som redskaber til at afskære sig for kontakt. Men man kan også se på det som en form for involvement shield.

I dette eksempel kan man se at folk løbende placerer sig så langt væk fra hinanden som muligt (selvfølgelig indenfor rimelighedens grænser). Dette er et eksempel på begrebet embodied information, da de nonverbalt gennem kropssprog viser at de ikke vil interageres med (hvad enten det er bevidst eller ubevidst).

Generelt:

Folk kigger meget demonstrativt mod bussen - vil signalere, at de er utålmodige (‘på vej’).

Busskuret udgør kun en lille del af selve ‘ventepladsen’, som strækker sig ca. 10 meter radius fra selve skuret. Telefonen som involvement shield står i kontrast til Goffman’s definition, men den giver mulighed for at udtrykke ting som står helt uden for situationen og giver dermed en form for “aflåst rum” der har lidt samme muligheder som Goffman’s eksempel (et aflåst badeværelse). Da ingen kan se hvad du laver på din telefon (uden at bryde reglen om civil inattention), kan du dermed foretage dig ting med den, der netop ikke kommer andre ved. Du beholder dit fysiske “gameface” på, men kan sænke paraderne gennem din telefon. Det samme kunne have været en mulighed på Goffman’s tid (man kunne skrive i en notesbog mens man venter på bussen), men dette kunne måske tolkes som en afvisning af situationen, the gathering-at-large. Det der adskiller telefonen fra fx en avis (de er begge public emergency supplies), er at man kan agere “i” telefonen. Man kan udtrykke følelser uset gennem den - samtidig med at man skjuler dem. Det kan ses som embodied information, at de ikke vil snakkes med mens de bruger tlf’en.

Kort opsummering af tlf’ens rolle i konteksten ‘busskur’

• Tlf som involvement shield, da man på tlf’ens lille, forholdvis private (i hvert fald iflg. normerne, der siger, at man helst ikke skal kigge andre over skulderen når de bruger tlf). Man kan altså (i teorien) lave noget out of role på tlf’ens interaktive skærm.

• Tlf som public emergency supply, da den muliggør en kort underholdning/tidsfordriv mens man venter på bussen, mens den samtidig signalerer, at man ikke er passiv.

• Tlf som subordinate, main involvement: Det er det der optager hoveddelen af brugerens opmærksomhed, indtil bussen ankommer (dominant involvement).

• Tlf som middel til away - ligesom Goffman’s eksempel med den psykisk syge, der tog sit tøj over hovedet for at aflukke sig verden. Man kan bruge smartphone til at komme i et stadie, hvor man kan være et andet sted mentalt. (det samme gælder (måske i højere grad) øresnegle).

Analyse af selvbetjeningskasserne – Don A

Selvbetjeningskasser i Føtex

Intro:

Selvbetjeningskasserne i Føtex er placeret ved udgangen af Føtex og virker som betalingskasser, hvor kunden selv opererer købet af varer. Kasserne består af en touchscreen, en kortindlæser, kvitteringsprinter, stregkodelæser, cash input /output, flaskebon printer og en flade til at stille varer på. I nærheden af kasserne står en medarbejder, som er klar til at hjælpe kunder i nød eller foretage andre administrative handlinger.

Layout/opstilling:

Opstilling af selvbetjeningskasserne:

Selvbetjeningskasserne er placeret indenfor en afgrænsning udgjort af transparente skillevægge. Inden for denne afgrænsning er 8 selvbetjeningskasser. De er placeret således, at der er to i hver side og en firkantet ”ø” i midten med fire kasser, henholdsvis to på hver side. Dette danner en form for gang-passage - i og med ø’en er der, fremkommer to gangpassager, som leder kunderne hen til kassen og videre ud. Disse gangpassager er relativt brede (ca. 3 m). Desuden er der stor afstand mellem de kasser, der er placeret ved siden af hinanden. Denne opsætning gør det let for kunden at bearbejde selvbetjeningskassen uden at føle at deres personlige rum bliver indtrængt af dem, som står i kø eller andre, som er ved at handle. 

Selvbetjeningskasse-området er afgrænset fra resten af butikken ved brug af skillevægge. De største gangpassager i butikken fører ned til selvbetjeningskasserne og de er lette at se på afstand, da der ikke er nogle høje hylder eller lignende i nærheden af dem. Modsat de almindelige kasser, hvor der er høje hylder før.

Den enkelte selvbetjeningskasses opstilling:

Vi ser på den enkelte selvbetjeningskasse som en “walk up and use” interaktion, hvilket gør det vigtigt at brugeren hurtigt kan opnå den rigtige conceptual model af selvbetjeningskassen. Den enkelte selvbetjeningskasse er overordnet inddelt i tre områder - et hvor man anbringer sine varer, dernæst selve kassen med en touchskærm, hvor scanningen foregår og sidste område, hvor de scannede varer placeres på en flade med indbygget vægt-funktion, der afvejer om varerne er blevet placeret her efter scanningen. Dankort-terminalen er placeret til højre for touch-skærmen, således at der er stor afstand til den næste kunde og man kan taste sin kode uden at bekymre sig vitterligt for at den bliver aflæst. Dette afviger drastisk fra de “almindelige” kasser hvor der ofte opstår konflikter grundet tætte køer.

Eksterne påvirkninger:

Selvom alle kunder ved selvbetjeningskasserne har intentioner om at købe noget, er situationen omkring selvbetjeningskasserne en unfocused gathering, fordi ingen har intentioner om at interagere med andre kunder, og samlingen er ikke koordineret som en focused gathering.

Vi har i vores feltstudie også kigget på, hvad sker “uden om” situationen ved selvbetjeningskasserne. Særligt har vi interesseret os for, hvad en evt. kø vil gøre ved situationen i og omkring selvbetjeningskasserne og hvilke konventioner der indgår i den danske “kø-kultur”.

Køens påvirkning på situationen:

Der vil opstå en unfocused gathering ved kø-dannelsen, hvor kunderne indgår i en udelukkende fysisk copresence. Men i konteksten skaber en kø-dannelsen også et vedvarende pres på kunder og medarbejdere ved selvbetjeningskasserne, der pålægger dem et performativt aspekt. Dette pres bliver dog modvirket af det kollektive face work, der forsøger at opretholde lige-balancen og sørger for at ingen taber ansigt. Hvis der er problemer i denne forbindelse, skal medarbejderen hjælpe kunden før han eller hun får følelsen af at tabe ansigt overfor de andre kunder. Det performative aspekt kommer også til udtryk ved, at det forventes, at kunden er effektiv og hurtig til at udføre handlingen og få betalt for varerne, hvilket også skaber et stress aspekt og et pres på kunden på at udføre dette korrekt.

Kø kultur

I den danske og skandinaviske “kø-kultur” findes en række konventioner, der påvirker situationen omkring selvbetjeningskasserne. Disse konventioner inkluderer selvfølgelig, at man ikke må springe over i køen, men også at man ikke hopper fra den ene kø til den anden uden at man mister sin position.

Der er også en konvention omkring en midlertidig afvigelse fra køen, som f.eks. hvis man skal have noget slik eller en avis. Her kan der midlertidigt opstå en konflikt, der oftest bliver løst igennem body idioms.

Personligt space:

Vi har lavet et interview med medarbejderen ved selvbetjeningskasserne, og derved fundet ud af, hvordan medarbejderen og kunden interagerer med hinanden. Når der opstår problemer med selvbetjeningen, kan medarbejderen hurtigt se det ved at kunden giver medarbejderen given off information via embodied information, som viser at noget ikke går som planlagt. Dette kan for eksempel være at kunden træder lidt tilbage og kigger undrende på kassen. Kunden giver også nogle gange “given information” for eksempel via en håndsoprækning for at få focused interaction med medarbejderen. Desuden er det muligt for medarbejderen at se, hvis der er problemer, ved at en lampe ved den specifikke kasse lyser rødt som en “given off feedback”. Når en kunde skal hjælpes, bliver medarbejderen nødt til at invadere kundens personlige rum ved at lave en focused interaktion. Herefter kan denne focused interaktion blive til en unfocused interaktion, hvor kunden står og kigger på at medarbejderen løser problemet eller der kan opstå co-presence, hvor kunden og medarbejderen sammen løser problemet. Den røde streg, som afmærker, hvor køen må gå til, hjælper også kunden med at opretholde sit personlige rum, da den signifier at det er forkert for kunder i køen at gå tætterer på de kunder, som er ved at handle ved selvbetjeningskasserne. Selvom kunderne i køens main involvement er ved at færdiggøre deres indkøb, og de fysisk let kan gå hen til en kasse, som er ved at blive behandlet, er der kulturelle constraints omkring overtrædelse af den røde streg, som gør det socialt forkert at overtræde den før en kasse er fri. Det tidspunkt kundes main involvement er at forlade butikken, og det er socialt i orden for dem at overtræde stregen, er når de ikke skal købe noget, men bare vil ud.

Analyse af hæveautomat -RASC

Analyse af hæveautomat

Vi vil i følgende tekst analysere en Nordea hæveautomat, hvor der hæves 100DKK. I analysen vil der blive taget udganspunkt i Normans begreber, hvoraf Affordance, Signifiers, Constraints, Feedback, Mapping, Konceptuel model vil indgå. Dette vil blive analyseret ud fra en præmis om, at en hæveautomat skal kunne være et walk-up-and-use artefakt. Hver del af selve hæveautomaten benytter desuden i sin kommunikation med brugeren forskellige aspekter af semiotikken, hvoraf nogle er kulturelt vedtaget, og som har til formål at guide brugeren gennem processen at hæve 100 dkk, oftest i form af signifiers. Omkring et hvert artefakt skabes desuden en medbetydning ud fra objektets brug og kulturelle referencer, hvilket indgår som en del af brugeroplevelsen, og derfor er relevant.

BILLEDER KAN SES PÅ DETTE FOTOALBUM! - CLICK!

Normans begreber:

Affordance:

• Hæveautomaten afforder samlet set at kunne hæve penge ved brug af et kort og en kode, og dette opnås i mindre dele ved at indsætte kort, trykke på knapper og modtage kort, penge og evt. kvittering. 
• Det affordes samtidig, at der er mulighed for at lytte til instrukser via et jackstick og læse blindskrift på displayet - hidden affordance.

   

Signifiers:

• Der er store knapper på hver side af skærmen, som signifier at man trykker på dem. Samtidig står der med tekst, hvad de forskellige knapper gør. Det er samtidig markeret med små pile, som vis tekst og knap hænger sammen. 
• Der er illustrationer af den mulige handlemåde.
• Der er desuden placeret illustrationer rundt om på skærmen ved centrale punkter, f.eks. kortindgang og kontantudbetalingsudgangen tilknyttet en tekst ovenover (indsæt kort, kvitt., penge ind og ud.  
• Den sorte skærm som afskærmer knapperne hvor koden indtastes, er samtidig signifier for at koden skal beskyttes.

Constraints:

• De store felter på skærmen ligger op til at blive trykket på, men dette er ikke en mulighed, da skærmen ikke er touchscreen. 
• Det er ikke muligt at gå tilbage fra “Andet beløb”, uden at skulle starte helt forfra ved "Slet alt”. 
• Der kan kun hæves sedler og lige beløb, hvilket ikke altid er optimalt for brugerens behov.

Mapping:

• Knapperne ligger uden for det, man kan vælge. Det er altså naturlig hvad knapper gør
• Naturlig mapping - de fleste er højrehåndet, så det er naturlig, at der hvor kortet stikkes hen sidder på højre side.

Feedback:

• Når hæveautomaten benyttes, får brugeren feedback. Brugeren får feedback når automanten “arbejder” - dette ses i form af et ur lignende symbol og viser at brugens skal vente
• Udover dette så er det tidligere nævnte grønne lys også en form for feedback, da det begynder at blinke når maskinen arbejder, er klar til at brugeren kan tage pengene, kort, osv. 
• Modtagelse af kvittering og penge er i sig selv en feedback, hvilke undervejs også understreges af at boksen åbner sig og kvitteringssprækken blinker.

Konceptuel model

• Forståelsen for brugen af artefaktet kan bl.a. stamme fra kendskab til såkaldte ’vending machines’, hvor konceptet med at indbetale penge og få noget andet generelt er det samme. I mange af sådanne maskiner er det desuden muligt at følge dele af processen, da det kan ses gennem glasset, hvorledes det købte skubbes ud, hvilket giver brugeren et billede i hovedet, af hvordan maskinen fungerer.
• Brugeren skaber sandsynligvis en sammenhæng mellem det at bruge sit kort, og det at bruge penge, pga. alle de gange der hæves og betales i dankortautomater og andre steder. Det samme gælder brugen af koden til kortet. 

Semiotik:

Ikoner og symboler

• De primært benyttede semiotiske aspekter er ikoner, som optræder rundt omkring på skærmen ved centrale interaktionssteder, som “indsæt kort”, “kvittering”, pengeplacering, ikke mønter, ikke metalgenstande osv. Her indgår ikonerne som stiliserede illustrationer og fungerer på maskine som signifiers for brugen. 
• Derudover kan nævnes de valgte farver på tastaturet, rød, gul grøn, samt det grønne blinkende lys placeret ved maskinens udgange og sprækker. Betydningen af disse farver er kulturelt betinget, hvor især den grønne benyttes som symbol for, at maskinen er klar (signifier) eller maskinen processerer information (feedback).

Denotation, paradigme og konnotation:

• Hæveautomaten som helhed har en denotation i form af en maskine, der kan trække umateraliserede penge fra brugerens konto og veksle dem til fysiske kontanter, og tilhører desuden et paradigme af “trække ud”- eller vekslemaskiner, som sodavands-, kaffe, og madautomater også hører under. 
• Artefaktets kan i dets urbane kontekst konnoteres til det travle og materialistiske samfund, hvilket er et samfund, der har brug for de hurtige kontanter, som automaten kan levere, især hvis der er tale om shopping i f.eks. Storcenter Nord.

Analyse af mit.au.dk og Stads selvbetjening

Afgrænsning:
Vi har valgt at kigge på hvordan man via mit.au’s selvbetjening udskriver en indskrivningsbekræftelse, som førstegangsbruger af hjemmesiderne.

Handlingen
For at kunne lave udskriften skal man gøre følgende trin:

• -         Gå ind på www.mit.au.dk
• -          Log ind
• -          Find under menuen ”Studium”, ”Stads selvbetjening”
• -          Tryk på linket
• -          Log ind
• -          Find i menuen, undermenuen ”udskrifter”
• -          Hold musen over undermenuen og tryk på ”bestil/vis udskrifter”
• -          Følg punktlisten på udskriftsfolderen

Mit AU

Affordances:
Link til indskrivningsbekræftelse, trykke på links, man kan bruge standard drop-down menuer og man kan bruge standard link menuer, drop-down henvender sig til den unge generation som ved, at der kommer en drop-down boks når man holder markøren på menuen, link menuen henvender sig til ældre generationer som ikke har samme viden.

Signifiers:
Pil ud for hvert link er signifiers for at man kan gå videre via linket

Manglende signifiers:
Ingen information om hvad man kan foretage sig på de forskellige links, der er ingen signifiers der viser at man finder indskrivningsbekræftelsen på Stads selvbetjening.

Feedback:
Den stiplede linje under links, bliver til en hel streg når musen holdes over, indikerer at linket kan trykkes på, hvorimod en gråtone ville betyde at den ikke er.

Gestaltprincipper:
Proximity: drop-down menuerne sidder i toppen i en række, menuerne har samme baggrundsfarve, og baggrundsfarven har en anden farve end den bagvedliggende bjælke, og resten af hjemmesiden.
Links-menuerne er samlet i fire kvadrater, linjerne og de manglende linjer skaber fire usynlige kasser (closure).

Semiotik:
Kontrastforhold, farver og fonter der associerer til Aarhus Universitet og deres hjemmeside

Stads selvbetjening

Affordances:
Udskrift af indskrivningsbekræftelse mm., trykke på links. Dropdown menuer afforder at hjemmesidens funktioner findes herigennem. Afforder en lang række funktioner, blandt andet: eksamenstilmelding og resultater.

Signifiers:
Eneste signifier er det blå markerede link som fører til en support side, det vil sige der er kun signifier til hvordan man finder hjælp, i stedet for at ha nogle signifiers der viser hvordan man bruger siden. 
Hvis man ikke bruger trial-and-error, er det nødvendigt at læse en anden hjemmeside (FAQ) for at kunne benytte stads selvbetjening.

Indskrivningen findes under menuen ”udskrifter”, men logisk ville nogle tro at indskrivningen kunne findes under menuen ”indskrivninger”.

Constraints:
Indirekte constraint, der er ikke andet på hjemmesiden end menuen, en velkomst og et link til support. Det er ikke muligt for førstegangsbrugeren at gøre noget forkert på startsiden.

Gestaltprincipper:
Proximity: en lang grå bjælke, som menuerne ligger på så menuerne er samlede.

Semiotik:
Mørk grå farve på bjælken står ikke I stærk kontrast til den sorte skriftfarve menuerne har, derfor er titlerne på menuerne ved første øjekast svære at se.

Udover AU’s logo og den blå velkomsthilsen er der ikke noget der associerer til at hjemmesiden tilhører AU.

Konklusion:
Med udgangspunkt i vores scenaire med førstegangsbrugeren der skal printe sin indkskrivelsesbekræftelse giver begge sider altså både mit.au og STADS ikke nogle signifiers på hvordan denne funktion udføres. Selve STADS er meget lidt brugervenlig og det kræver trial and error og undersøgelse af siden for at kunne finde den rigtige funktion. Forsiden henviser endda til en FAQ support side, så den ved godt at den er ugennemskuelig.

Metode:
Vi har brugt, Don Norman, Gestalt principperne og semiotik i forhold til kontraster og farve. Vi har taget udgangspukt i en 1. gangsbruger af hjemmesiden, men selvom gruppen har brugt siden før, kan der herske tvivl om hvor man finder de forskellige funktioner og medmindre vi bruger siden ofte, så kan den stadigvæk virke forvirrende for flergangsbrugeren pga. de mangelende signifiers og manglende mapping.

Gruppe Digi dioner - Dr.dk

Analyse af dr.dk startside

Metode

Til analysen af dr.dk startside har vi anvendt gestalt-principperne til beskrivelse af sidens visuelle indtryk og grafiske opbygning. Dertil har vi anvendt Donald A. Normans principper og begreber til at analysere og vurdere startsiden- og handlingens brugbarhed.

DR.dk størrelse taget i betragtning har vi valgt at afgrænse analysen af hjemmesiden til startside samt den udvalgte handling.

Åbner man sin browser op og klikker ind på DR.dk bliver mødt med overstående billede som er et screenshot af DR’s nuværende startside. Siden er opbygget med gennemgående hvid baggrund samt en bred margen. I toppen af siden finder man en toolbar som leder brugere rundt i segmenter af DR (Nyheder, TV, Radio, Etc.), denne toolbar er tilgængelig overalt på DR’s sider og indeholder desuden en søgeboks. Under toolbaren finder vi en række billeder og tekstfelter der fungere som hyperlinks til alt lige fra TV udsendelser, Radio popcast, nyhedsartikler, osv.

Feedforward

Man kan argumentere for at musens ikon ændringen og at teksten bliver understeget når man køre musen over den er en form for feedforward, det fungere som en information der besvare spørgsmål til udførelsen.Feedforward, bliver især understøttet af de overnævnte signifiers, og vores konceptuelle model omkring hjemmesider, der er ofte mulighed for at klikke på tekst, billeder, ikoner osv.

Arnheims gestaltprincipper

Ved første indtryk synes startsiden en anelse uoverskuelig, hvilket man muligvis kan undre sig over da et nærmere kig afslører at der er anvendt et væld af gestaltprincipper.

Med grå finish, øverst på siden, ses toolbaren. Den giver os mulighed for at benytte de forskellige funktioner, dr.dk tilbyder. Der benyttes her law of proximity og law of similarity, for at markere toolbaren som en selvstændig enhed. Ved en gennemgang af hele siden, vil det med det samme kunne ses, at law of proximity er en fast bestanddel af den layoutmæssige opbygning. Dette bliver markeret med både stiplede linjer og mere eller mindre usynlige streger, dannet af figure/ground princippet - i Dr’s tilfælde, hvid baggrund -  som også giver en form for multistability, i det at vi konstant føler at hver enhed, er rammesat. Ydermere tydeliggøre denne “usynlige” ramme, hvad man vil kalde en side-bar, i hvert fald øverst på siden, indtil segmenet ‘seneste nyheder og sport. Disse “usynlige” streger kan til gengæld virke uroskabende, hvilket får de forskellige nyheder og informationskasser til at blive overrumplende (sammenlign med pol.dk, der bruger tydelige, sorte streger til at rammesætte, som virker mere rolig) og bliver i stedet en belastning for synet.

Analyse af udvalgt handling

Vi har valgt at analysere handlingen på DR.dk: At anvende DRs web tv tjeneste ‘DR TV’ til at se vilkårligt indhold. Vi har i denne analyse taget udgangspunkt i vejen fra DR.dk startside til det ønskede mål, som førstegangsbruger. Dertil skal det siges at der findes et utal af måder at komme frem til det ønskede mål og vi har i denne analyse valgt at kigge nærmere på nogle få af disse.

Når en bruger, med målet om at se web tv, først klikker ind på DR.dk, vil de sandsynligvis lede efter en knap/hyperlink, der kan lede dem hen til web tv sektionen. Tager man udgangspunkt i ovenstående billed er der hele 3 muligheder. Den første er placeret i toolbaren i toppen af startsiden med forkortelsen TV. Knappen signifier udemærket hvad knappen affordere, da forkortelsen TV denotere muligheden for at se fjernsyn. Knappens placering kan til gengæld være et “problem”, da den er placeret i den anonyme toolbar og let falder i ét med ens egen browsers toolbar og kan derfor være svært for brugeren at opfatte

Brugeren vil i stedet, højst sandsynligt få øje på henvisningen til et af DR TV programmer i sidebaren, som er vist nedenfor.

Her finder vi også den anden, direkte vej ind til DR TV, i form af DR TV logoet i toppen af billedet. Dette er dog ikke signified særligt godt, da brugeren sandsynligt vil se logoet som en del af hele udklippet og derfor tror at det vil lede ind til det pågældende program, hvilket ikke er tilfældet. Nogle brugere vil sandsynligvis pga. sidens uoverskuelighed blot trykke sig ind på det pågældende program, frem for at lede videre efter den “rigtige sti” ind til DR TV gennem hyperlinket i toolbaren. Dette vil ganske vist opfylde delmålet af at komme ind på DR TVs sektion men må stadig betragtes som en omvej til det endelige mål.

Den tredje mulighed for at komme ind på DR TV, findes i søgefunktion der befinder sig til højre i toolbaren og er signified med det traditionelle forstørrelsesglas. Brugeren vil her blive ledt ind til DR TV sektion ved enten at søge på et vilkårligt program eller ordet TV, hvorved søgemaskinen vil foreslå DR TV eller det pågældende program som det første. Igen er problematikken at søgefunktion er placeret i den anonyme toolbar.

Så for at konkludere er der et væld af “stier” fra DRs startside til DR TV. Dog er de som designeren bar har tiltænkt brugeren skulle anvende enten en smule dårligt signified eller ikke tydelige nok.

Når først brugeren kommer ind på DR TV sektion, bliver det til gengæld straks nemmere, Startsidens væld af informationer og muligheder er væk. Tilbage er toolbaren, dog i en lidt anden udformning, samt en ny toolbar specifikt for DR TV. Her signifiers tydelige og overskuelige og brugeren vil hurtigt kunne kortlægge mulighederne. I vores konkrete handling hvor brugeren mål er at se et vilkårligt program, vil de straks vide hvilken knap har denne affordance, da knappen er signified med teksten “programmer”. Dertil signalere den gennemgående feedforward at man kan klikke på “programmer”.

Søgefunktion er ligesom tidligere til stede, og hvad den affordere er igen godt signified via det klassiske loop men også ved med teksten der specificerer at der kun kan søges i programmer i denne søgebar. Dette kan både ses som en signifier for en constraint og en affordance. alt efter hvordan man anskuer det.     

Tager man udgangspunkt i at brugeren ikke kender et program på forhånd, vil knappen/hyperlinket “programmer” alt andet lige blive valgt. Her vil brugeren blive ledt ind til en overskuelig søgemaskine der kan finde programmet baseret på navn, genre og sendeflade.

Vælger man fx drama får brugeren nu mulighed for at vælge et væld af programmer og får god feedback for at hvilken sortering der er valgt da den bliver markeret med sort. Herfra er det blot at klikke på programmets navn eller thumbnail, som vil lede brugeren ind til DR TV media player som vi ikke vil gå i detaljer med.

DR som afsender

Dr, eller Danmark Radio, fungere som Danmark public service medie. Dets formål er at favne danmarks helhed og kompleksitet, dvs. at både lille Lars fra græsted og store Lars fra borgen skal dækkes og transmitteres. Essensen af Dr skal derfor både denotere og konnotere et holistisk udtryk af Danmark. Førstehåndsindtrykket af Dr’s hjemmeside tilkendegiver ikke denne public service essens, det kunne lige så godt være et andet nyhedsmedies hjemmeside, dvs. at der nærmere er vores konnotation af Dr, der gør at vi ved, at vi har adgang til dets public service elementer - børne tv, kultur, kunst osv.

Analyse af en bils interface set fra førersædet

Analyse af førersædet i en bil:

Vores opgave var at vælge en bil og analysere bilen som interface, når man sidder på førersædet.

Vi har valgt at analyserer BMW X1, som var den bil vi have til rådighed.

Det første vi har grebet fat i, er noget så simpelt og vigtigt som nøglen.

Tradition og trancendens:

Vi kender alle til hvordan den konceptuelle model af en nøgle ser ud. Nøglen til BMW’en trandenderer til en noget nyere model – altså formen har en udformning, som minder om en nøgle, selvom den mangler selve nøgleskaftet, som man låser op ved. Her låses der op med knapper, som skal trykkes på (affordances).

Selvom nøglen ikke ligner den traditionelle nøgle, så vil man alligevel, ud fra den givne kontekst at man fx køber en bil, vide at denne klods er nøglen – den ligner ikke, men de fleste vil forstå hvad det er.

Funktion:

De fleste af os har en generel forståelse for hvad en nøgle kan og gør. På den trandencerede nøgle hos BMW finder vi tre pushable knapper – de har hver deres funktion:

- Øverst: Låser bilen op.

- Midten (BMW logoet): Låser bilen.

- Nederst: Åbner bagagerummet.

De har alle godt signifiers, som viser hvad hver knap gør.

Konventioner og standarder:

BMW har, i en vestlig konceptuel model, et varemærke som kendetegnes ved tysk kvalitet i form af stor ydekræft, funktionalitet og enkel æstetik.

Bilen har været fundament for mange yderligere konventioner om det såkaldte ‘dashboard’, der er blevet videreført i eksempelvis computeren.

BMW’en beholder den traditionelle konvention om et analogt RPM- og speedometer, men har samtidigt implementeret en digitalt interface imellem, som indeholder advarselstegn.

Rattet - Tommelfingerfunktioner;

Venstre - + & - styrer volumen i bilen (både i opkald, radio/aux/CD. Telefonsymbolet fungerer som ‘tag opkald’, ansigtet aktiverer siri/mobil kommunikation med din telefon.

Bilens 3 betjeningselementer, der sidder bagved rettet, er opdelt i 3 kategorier: Blinklys, Vindusviskere, fartpilot.

-        

      Øvre-venstre betjeningselement styrer blinklysene ((mapping; op-til højre, ned-til venstre) Klikfunktion)

-       Nedre-venstre betjeningselement kan aktiverer fartpilot.

-       Højre betjeningselement styrer vindusviskere (nøk op-3 visk, klik op-konstant)

-       Knappen i midten styrer automatisk viskefølsomhed. - knappen i midten= automatisk vindusvisk.

-       Højre betjeningselement kan også styrer sprintlervæsken (ulogisk mapping) - frem=bagruden, tilbage=forruden.

Gestaltanalyse:

Udfra gestaltlovene har vi også analyseret os frem til at følgende love gør sig gældende i bilen:

Laws of proximity

Knapperne ligger i grupper, og derved har vi en formodning om, at de har en relation til hinanden og til én funktion.

Laws of similarity

Ligeledes forventer vi at de knapper som ligner hinanden hører sammen (radio-knapperne til at skifte kanaler, de to sædevarme-knapper)

Uniform connectedness

Opdelingen af moduler sker også med f.eks. ’stregen’ mellem Air-con og radio-modulet. Vi formoder derved, at de to moduler er separate og styrer én ting hver.

Semiotik:

Bilen har mange funktioner, der alle skal kunne betjenes fra førersædet. Dette medfører en overvældende mængde muligheder, i form af knapper, knobs og lignende der redegør for deres funktion ved hjælp af ikoner.

Ved betjeningen af aircondition er der et samarbejde mellem ikonisk og symbolsk semiotik; sædet og rattet afbildes ikonisk, ved en simpel tegning af disse, mens varmen i sig selv illustreres symbolsk i form af bølgende pile der stiger opad.

 Den bølgende pil som et symbol for varme bygger anskueligvis på en konceptuel model hos brugeren, hvori varme stiger opad, samt at varme kan forvrænge synet, såsom når luften ‘bølger’ i mødet mellem kold og varm luft. Ild havde været et andet oplagt symbol for varme, men det medbringer konnotationer man næppe ønsker at finde i en bil.

  Iblandt knapperne finder vi også indexical signs, en iøjenspringende én værende ‘emergency light’-knappen, der bruges i forbindelse med en ulykke. Den forestiller det skilt man sætter bag bilen i forbindelse med motorstop el. lign., og har altså et indeksikalt forhold til en malfunktion i bilen.

Af: Frederik, Fritjof, Lui og Regitze