Analyse af dr.dk startside
Metode
Til analysen af dr.dk startside har vi anvendt gestalt-principperne til beskrivelse af sidens visuelle indtryk og grafiske opbygning. Dertil har vi anvendt Donald A. Normans principper og begreber til at analysere og vurdere startsiden- og handlingens brugbarhed.
DR.dk størrelse taget i betragtning har vi valgt at afgrænse analysen af hjemmesiden til startside samt den udvalgte handling.
Åbner man sin browser op og klikker ind på DR.dk bliver mødt med overstående billede som er et screenshot af DR’s nuværende startside. Siden er opbygget med gennemgående hvid baggrund samt en bred margen. I toppen af siden finder man en toolbar som leder brugere rundt i segmenter af DR (Nyheder, TV, Radio, Etc.), denne toolbar er tilgængelig overalt på DR’s sider og indeholder desuden en søgeboks. Under toolbaren finder vi en række billeder og tekstfelter der fungere som hyperlinks til alt lige fra TV udsendelser, Radio popcast, nyhedsartikler, osv.
Feedforward
Man kan argumentere for at musens ikon ændringen og at teksten bliver understeget når man køre musen over den er en form for feedforward, det fungere som en information der besvare spørgsmål til udførelsen.Feedforward, bliver især understøttet af de overnævnte signifiers, og vores konceptuelle model omkring hjemmesider, der er ofte mulighed for at klikke på tekst, billeder, ikoner osv.
Arnheims gestaltprincipper
Ved første indtryk synes startsiden en anelse uoverskuelig, hvilket man muligvis kan undre sig over da et nærmere kig afslører at der er anvendt et væld af gestaltprincipper.
Med grå finish, øverst på siden, ses toolbaren. Den giver os mulighed for at benytte de forskellige funktioner, dr.dk tilbyder. Der benyttes her law of proximity og law of similarity, for at markere toolbaren som en selvstændig enhed. Ved en gennemgang af hele siden, vil det med det samme kunne ses, at law of proximity er en fast bestanddel af den layoutmæssige opbygning. Dette bliver markeret med både stiplede linjer og mere eller mindre usynlige streger, dannet af figure/ground princippet - i Dr’s tilfælde, hvid baggrund - som også giver en form for multistability, i det at vi konstant føler at hver enhed, er rammesat. Ydermere tydeliggøre denne “usynlige” ramme, hvad man vil kalde en side-bar, i hvert fald øverst på siden, indtil segmenet ‘seneste nyheder og sport. Disse “usynlige” streger kan til gengæld virke uroskabende, hvilket får de forskellige nyheder og informationskasser til at blive overrumplende (sammenlign med pol.dk, der bruger tydelige, sorte streger til at rammesætte, som virker mere rolig) og bliver i stedet en belastning for synet.
Analyse af udvalgt handling
Vi har valgt at analysere handlingen på DR.dk: At anvende DRs web tv tjeneste ‘DR TV’ til at se vilkårligt indhold. Vi har i denne analyse taget udgangspunkt i vejen fra DR.dk startside til det ønskede mål, som førstegangsbruger. Dertil skal det siges at der findes et utal af måder at komme frem til det ønskede mål og vi har i denne analyse valgt at kigge nærmere på nogle få af disse.
Når en bruger, med målet om at se web tv, først klikker ind på DR.dk, vil de sandsynligvis lede efter en knap/hyperlink, der kan lede dem hen til web tv sektionen. Tager man udgangspunkt i ovenstående billed er der hele 3 muligheder. Den første er placeret i toolbaren i toppen af startsiden med forkortelsen TV. Knappen signifier udemærket hvad knappen affordere, da forkortelsen TV denotere muligheden for at se fjernsyn. Knappens placering kan til gengæld være et “problem”, da den er placeret i den anonyme toolbar og let falder i ét med ens egen browsers toolbar og kan derfor være svært for brugeren at opfatte
Brugeren vil i stedet, højst sandsynligt få øje på henvisningen til et af DR TV programmer i sidebaren, som er vist nedenfor.
Her finder vi også den anden, direkte vej ind til DR TV, i form af DR TV logoet i toppen af billedet. Dette er dog ikke signified særligt godt, da brugeren sandsynligt vil se logoet som en del af hele udklippet og derfor tror at det vil lede ind til det pågældende program, hvilket ikke er tilfældet. Nogle brugere vil sandsynligvis pga. sidens uoverskuelighed blot trykke sig ind på det pågældende program, frem for at lede videre efter den “rigtige sti” ind til DR TV gennem hyperlinket i toolbaren. Dette vil ganske vist opfylde delmålet af at komme ind på DR TVs sektion men må stadig betragtes som en omvej til det endelige mål.
Den tredje mulighed for at komme ind på DR TV, findes i søgefunktion der befinder sig til højre i toolbaren og er signified med det traditionelle forstørrelsesglas. Brugeren vil her blive ledt ind til DR TV sektion ved enten at søge på et vilkårligt program eller ordet TV, hvorved søgemaskinen vil foreslå DR TV eller det pågældende program som det første. Igen er problematikken at søgefunktion er placeret i den anonyme toolbar.
Så for at konkludere er der et væld af “stier” fra DRs startside til DR TV. Dog er de som designeren bar har tiltænkt brugeren skulle anvende enten en smule dårligt signified eller ikke tydelige nok.
Når først brugeren kommer ind på DR TV sektion, bliver det til gengæld straks nemmere, Startsidens væld af informationer og muligheder er væk. Tilbage er toolbaren, dog i en lidt anden udformning, samt en ny toolbar specifikt for DR TV. Her signifiers tydelige og overskuelige og brugeren vil hurtigt kunne kortlægge mulighederne. I vores konkrete handling hvor brugeren mål er at se et vilkårligt program, vil de straks vide hvilken knap har denne affordance, da knappen er signified med teksten “programmer”. Dertil signalere den gennemgående feedforward at man kan klikke på “programmer”.
Søgefunktion er ligesom tidligere til stede, og hvad den affordere er igen godt signified via det klassiske loop men også ved med teksten der specificerer at der kun kan søges i programmer i denne søgebar. Dette kan både ses som en signifier for en constraint og en affordance. alt efter hvordan man anskuer det.
Tager man udgangspunkt i at brugeren ikke kender et program på forhånd, vil knappen/hyperlinket “programmer” alt andet lige blive valgt. Her vil brugeren blive ledt ind til en overskuelig søgemaskine der kan finde programmet baseret på navn, genre og sendeflade.
Vælger man fx drama får brugeren nu mulighed for at vælge et væld af programmer og får god feedback for at hvilken sortering der er valgt da den bliver markeret med sort. Herfra er det blot at klikke på programmets navn eller thumbnail, som vil lede brugeren ind til DR TV media player som vi ikke vil gå i detaljer med.
DR som afsender
Dr, eller Danmark Radio, fungere som Danmark public service medie. Dets formål er at favne danmarks helhed og kompleksitet, dvs. at både lille Lars fra græsted og store Lars fra borgen skal dækkes og transmitteres. Essensen af Dr skal derfor både denotere og konnotere et holistisk udtryk af Danmark. Førstehåndsindtrykket af Dr’s hjemmeside tilkendegiver ikke denne public service essens, det kunne lige så godt være et andet nyhedsmedies hjemmeside, dvs. at der nærmere er vores konnotation af Dr, der gør at vi ved, at vi har adgang til dets public service elementer - børne tv, kultur, kunst osv.
Kritikpunkter af DR analyse:
SvarSlet- Ingen semiotisk forklaring på hvorfor forstørrelsesglasset signifier søgning. Faktisk ingen semiotik.
- Ingen analyse af farvevalg? F.eks. den røde tekst
- Hvid baggrund konnoterer avis? (tradition & trancendens)
- Fedt at få feedforward med
- Er et væld af gestaltprincipper = overskuelighed? (måske få gestaltprincipper = overskuelighed)
- Tilkendegiver førstehåndsindtrykket ikke public service? Der er nyheder, tv, radio, live opdatering af vejr samt menuen mere → er det ikke public service?
- Er TV boksen en dårlig signifier?
Generelt:
SvarSletDR.dk kan for førstegangsbrugeren virke uoverskuelig i dens væld af informationer. For førstegangsbrugeren ser man nederst på siden en boks som informerer om at denne side bruger cookies. Kan dette skabe en form for forvirring hos førstegangsbrugeren?
Sidens umiddelbare uoverskuelighed bliver måske mindre hvis brugeren har en conceptuel model af at bruge en avis, eftersom layoutet konnoterer en traditionel avis.
Vi snakkede om, om et storforbrug af gestaltprincipper i virkeligheden kunne skabe mere forvirring end hvis man kun anvendte nogle få principper. På denne måde ville principperne så modarbejde deres egentlig kvalifikationer; at skabe balance. Selvom analysen indeholder en masse om gestalt principperne inkluderes farverne på hjemmesiden dog ikke i denne, selvom den kunne passe ind under law of similarity.
Analysen indeholder ikke nogen form for semiotik, på trods af hjemmesidens mange forskellige symboler, f.eks. på tv-oversigten og højtaler signalet. Dette er dog fravalgt pga. hjemmesiden i sig selv krævede mere fokus. Dette problem kunne dog være løst ved at ‘merge’ det sammen med Donals Normans principper og derved behandle semiotikken sammen med blandt andet signifiers → f.eks. en semiotisk signifier.
Hjemmesiden fokuserer i høj grad på nyheder på forsiden. Dette er interessant eftersom DR’s fokuspunkter traditionelt set ligger i deres radioudsendelser og tv-udsendelser.
Gode Ting:
Der var i gennemgangen en god brug af begrebet feedforward.
Gode punkter med hensyn til måder hvorpå TV siden kunne findes.